Hvad mener kunderne?

Læs hvad kunderne siger om vores samarbejdspartnere:

FDM Travel
Hotels.com
Supersaver


Seværdigheder i Barcelona

Barcelona har rigtig mange seværdigheder. Visse af dem er mange hundrede år gamle, men en del nye er kommet til – ikke mindst i forbindelse med Olympiaden i 1992.

Vil du vide, hvor de enkelte seværdigheder er, så kan du finde dem på kortet over Barcelona.

Sagrada Família

Sagrada Família Hvis man af en eller anden grund kun har tid til at se én seværdighed, er Temple Expiatori de la Sagrada Família ikke til at komme uden om – hverken direkte eller i overført betydning. Kirken er en af de største bygninger i Barcelona, og kan ses fra det meste af byen.

Sagrada Família er Barcelonas mest berømte arkitekt Antoni Gaudís mesterværk. Kirken blev hans livsværk, som han arbejde på fra 1883 og de næste 14 år til hans død.

Alligevel nåede kun et af tårnene at stå færdig, men arbejdet blev genoptaget efter borgerkrigen – baseret på Gaudís tegninger. I dag er kirken en stor byggeplads, hvilket dog ikke gør oplevelsen mindre. Planen er, at kirken skal stå helt færdig i 2030.

Det første man ser, er den dystre Passionsfacade fra 1980’erne med de meget kantede figurer, der på mange måder ligner primitive træfigurer. Her får man oprullet alle Jesu lidelser og hans henrettelse.

Modsat ligger Jesu Fødselsfacaden, der nåede at blive færdiggjort i henhold til Gaudís personlige instruktioner. Her er udskæringerne mere afdæmpede, og mange af dem rager kun en smule ud fra væggen.

Casa Batlló og Casa Milá

Casa Batlló og Casa Milá Casa Battlló og Casa Milá er to typiske eksempler på Gaudís meget specielle stil med de organiske former, der også ses i Sagrada Família kirken.

Casa Battlló stod færdig i 1906, mens selv i dag virker den lige så banebrydende, som for godt hundrede år siden.

En stor del er tydeligvis inspireret af drager. Over facaden er den spidse, farverige top, der ikke kræver meget fantasi for at ligne ryggen på en drage. Og bygningen indre murstensbuer har mange ligheder med et dyrs skelet.

Casa Milá er Gaudís sidste værk inden Sagrada Família. Da den efter fire år stod færdig i 1910, blev den nedgjort af byens intellektuelle på grund af de store afvigelser fra datidens byggestil.

Bygningen er bygget med de for Gaudí typiske organiske former, og der er da heller ikke nogen lige mure noget sted i Casa Milá.

Og så har bygningen byens første underjordiske parkeringsplads.

La Rambla

La Rambla Ramblaen er på mange måder Barcelonas svar på Strøget i København. Her er liv døgnet rundt – ikke mindst om aftenen og i weekenderne.

Oprindeligt var La Rambla en udtørret flod, der løb fra Collserola-bjergene og ud i havet. Efterhånden blev flodlejet fyldt op, og Barcelona fik sin berømte boulevard.

I dag kan man opleve alt fra aviskiosker og blomsterboder til gøglere og fugle i bure. Langs boulevarden ligger også en lang række butikker og restauranter.

Ramblaen stater ved Placa de Catalunya og løber ned til marinaen Port Vell.

Barri Gótic

Barri Gótic Det gotiske kvarter er den ældste del af Barcelona – og et af byens mest spændende kvarterer.

Her valgte romerne allerede omkring Kristus fødsel at grundlægge en ny by – der senere skulle blive til Barcelona

Udover en masse hyggelige gader, små butikker og fine restauranter, kan bydelen også byde på flere seværdigheder.

Den mest imponerende af dem alle er katedralen, der blev påbegyndt i 1298 – men først stod færdig i 1900-tallet.

Andre spændende steder er parlamentsbygningen, rådhuset samt ikke mindst Museu d’História de la Ciutat med verdens mest omfattende, romerske ruiner.

Port Vell og Barceloneta

Port Vell og Barceloneta Port Vell er Barcelonas marina for enden af La Rambla.

Her finder man et forholdsvist nyt butiks- og restaurationskompleks. Desuden er der også en stor IMAX-biograf samt ikke mindst et af Europas største akvarier med 450 forskellige arter.

Lige syd for Port Vell lægger byens mange krydstogtskibe til.

Barceloneta nord for marinaen er Barcelonas fiskerlandsby. På mange måder er området noget af det mest autentiske, man finder i Barcelona.

Bydelen er anlagt med smalle, lige gader, hvor familierne bor i 2-3 etages huse med ét vindue ud til gaden – hvilket giver en hyggelig og intim atmosfære.

I Barceloneta finder man en lang række gode, små restauranter med fantastiske skaldyrsretter som f.eks. Paella.

Stranden her er også den tættest på Barcelonas centrum.

Camp Nou

Camp Nou For mange fodboldsfans er Camp Nou en lige så stor helligdom som Sagrada Família.

Hjemmebanen for byens fodboldstolthed FC Barcelona er med sine over 100.000 pladser Europas største.

At se en kamp på dette berømte stadion, er en kæmpe oplevelse. Men selv om man ikke har mulighed for det, er stadionet alligevel et besøg værd.

Det er muligt at komme på en rundtur rundt på Camp Nou, hvor man bl.a. ser de berømte fodboldspilleres omklædningsrum, tilskuerpladserne, presserum og sponsorlogen. Besøget slutter af i klubmuseet, hvor man kan se minder og trofæer fra FC Barcelonas mange præstationer.

Har man lyst til at købe en trøje med hjem, er det naturligvis også muligt i souvenirboden.



FDM Travel

Find de bedst pakkerejser til Barcelona

Skal det være nemt, så bestil dit weekendophold eller din miniferie i Barcelona som en skræddersyet pakkerejse.

FDM Travel

FDM Travel er en af Danmarks førende udbydere af skræddersyede pakkerejser til de europæiske storbyer. FDM Travel er en del af Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation FDM med 240.000 medlemmer. Læs mere om FDM Travel.
Supersaver

Find de billigste flybilletter til Barcelona

Søg blandt en lang række flyselskaber og find de billigste flybilletter til Barcelona.

Supersaver

Supersaver er et af Skandinaviens største rejsebureauer. Supersaver kan derfor i samarbejde med de store flyselskaber tilbyde de bedste priser på flybilletter til de europæiske storbyer. Supersaver benytter de sikreste betalingsmåder og de har stillet statsrejsegaranti mod konkurs hos Kammerkollegiet. Læs mere om Supersaver.
Hotels.com

Find de billigste hoteller i Barcelona

Vælg imellem næsten 600 forskellige hoteller i Barcelona. Hotels.com garanterer altid den billigste pris - og der er intet afbestillingsgebyr.

Hotels.com

Hotels.com tilbyder med sine 80.000 hoteller verden over rejsende et af verdens største udbud af overnatningsmuligheder. Hotels.com samarbejder med de store hotelkæder, selvejede hoteller og ikke mindst hotellejlighedsudlejning. Hotels.com kan også hjælpe sine kunder i perioder, hvor mange hoteller melder udsolgt. Læs mere om Hotels.com.

Copyright © Loco Media