Shopping i Barcelona
I Barcelona finder man alt fra det nyeste
designertøj til alt i fødevarer.
Byen er i princippet opdelt i indkøbsområder, hvilket gør det nemmere at finde lige
netop det, man ønsker.
Som tommelfingerregel (med en masse undtagelser) gælder det, at omkring Passeig
de Grácia ligger designerbutikkerne, i Barri Gotíc finder man antikviteter, mens
El Raval har markeder og museumsbutikker.
Ønsker man alt under ét tag, er Spaniens største stormagasinkæde El Corte Inglés
et oplagt bud. Her finder man alt fra låsesmede til dametøj. Stormagasinet har flere
afdelinger i byen. Den største ligger på Placa Catalunya for enden af Ramblaen.
Et af Europas mest spændende fødevaremarkeder finder man i La Boqueria lige ved
La Rambla. Her er alt fra frisk frugt til alverdens pølser. Et oplagt sted at finde
nogle varer at tage med hjem fra ferien.
Er man chokolade-elsker, må man ikke snyde sig selv for et besøg i Xocoa, der har
afdelinger over hele byen – bl.a. i El Born kvarteret og i Barri Gótic. Her finder
man alt i chokolade med spændende indpakning.
For fodboldfans er et besøg i Botiga del Barca ikke til at komme udenom. Her finder
man alt indenfor sport inkl. FC Barcelona-souvenir, trøjer, støvler og bolde.
Vil man drømme sig længere væk en bare Spanien, kan man tage et smut i Altaïr. Butikken
byder på alt indenfor rejser: guidebøger, kort, fotobøger og rejselitteratur.
Mange butikker holder siesta fra kl. 14 til ca. kl. 16.
Vil du vide, hvor de enkelte shopping-muligheder er, så kan du finde dem på
kortet over Barcelona.