Storbyferie i Lissabon
Lissabon er det perfekte sted for en afslappet
storbyferie.
Her kan man kombinere sol og hyggelige caféer med kunst, kultur og spændende
seværdigheder.
Livet leves først og fremmest på gaden, og når solen går ned åbner de mange barer,
restauranter og diskoteker. Så fester man til den lyse morgen.
Byen byder også på alle former for musik. Her blandes musikken fra de tidligere
kolonier med moderne pop. Mest populær er dog Lissabons egne musikgenre kaldet Fado,
der er melankolske folkeviser om smerte, lidelser og ulykkelig kærlighed.
Lissabon er en moderne storby, der på en gang har forstået at forny sig, samtidig
med at fortidens historie ikke er glemt. Her møder man både gammel maurisk, gotisk,
romantisk og barok byggestil og moderne arkitektur.
Og så er der Lissabons metro, der er et kapitel for sig. Her blandes den moderne
infrastruktur med kulturen. Hver enkelt station er unik og et kunstværk i sig selv.
Mere om storbyferie i Lissabon