Seværdigheder i Prag
Få byer har så mange seværdigheder at byde på som Prag.
Er man derfor i byen på et enkelt weekendophold, bliver man nødt til at vælge fra.
Vil man se det hele, kræves der en hel miniferie i byen.
Vil du vide, hvor de enkelte seværdigheder er, så kan du finde dem på
kortet over Prag.
Staré Mesto
Staré Mesto er den gamle del af Prag. Centralt i bydelen ligger pladsen Staromestské
námestí (Den Gamle Rådhusplads) omkranset af en række historiske bygninger, der
kan måles sig med enhver anden europæisk by.
De første bosættelser omkring borgen kom i 1000-tallet, hvorfra de bredte sig over
Vltava floden til den højre bred. Siden voksede huse og kirker hurtigt op omkring
pladsen, således at et tilfældigt net af gader dannedes.
I 1338 kom rådhuset til (det er i dag bliver kaldt Det Gamle Rådhus). Det er i dag
kendt for sit astronomiske ur fra 1490. Hver time stimler en stor flok tilskuere
sammen for at se forestillingen, hvor apostlene i skøn sammenblanding med Døden,
en hane, en tyrker, Forfængeligheden og Grådigheden opfører et helt lille show.
Udover rådhuset ligger bl.a. også Týn Kirken, hvor den danske astronom og astrolog
Tycho Brahe er begravet.
Karlsbroen
Karlsbroen er 520 meter lang og bygget af sandstensblokke, der efter sigende er forstærket
med en blanding af mørtel og æg.
Broen blev bygget i 1357 og frem til 1741 var Karlsbroen den eneste mulighed for
at krydse Vltava.
Oprindeligt var broen kun udsmykket med et enkelt kors, men i 1683 blev den første
statue opstillet. Siden er der kommet en lang række til, der giver broen sit karakteristiske
udseende.
I dag er broen en turistmagnet, der af samme grund også tiltrækker en lang række
kunstnere og handlende, som faldbyder deres varer til turisterne.
Prazský Hrad og Hradcany
Prags historie begyndte med grundlæggelsen af borgen Prazský Hrad i 800-tallet.
Borgen ligger højt hævet over Vltava floden, hvilket dengang gjorde den til et naturligt
centrum.
Bag ved borgmuren ligger bl.a. et palads, tre kirker og et munkekloster. Omkring
år 1320 grundlages byen Hradcany i en del af borgens ydre borggård.
Siden 1918 har borgen været sæde for landets præsident.
Der er vagtskifte foran borgen hver time, og ved middagstid inkluderer det en fanfare.
Kafkas hjem i Den Gyldne Gyde
Den korte, snævre gade med de små, farvestrålende huse bygget helt ind i borgmuren
er opkaldt efter guldsmedene, som boede her i 1600-tallet.
I 1800-tallet var der dog ikke meget guld over gaden. Her var området blevet til
slum og blev beboet af Prags fattige og kriminelle. I 1950’erne blev alle tilbageværende
lejere flyttet og husene blev ombygget til souvenir-butikker.
Det mest kendte beboer var Franz Kafka, som boede i nr. 22 i et par måneder i 1916-1917.
Den Gamle Jødiske Kirkegård
I 300 år var denne kirkegård det eneste sted, hvor jøderne havde tilladelse til
at blive begravet. Kirkegården blev etableret i 1478 og er siden hen kun blevet
udvidet en smule.
På grund af pladsmangel måtte folk begraves i lag. Flere steder blev det helt op
til 12 lag. Det betyder også, at de 12.000 gravsten er klemt sammen på et meget
lille område. Man mener dog, at op imod 100.000 mennesker ligger begravet på den
lille kirkegård.
Den sidste begravelse fandt sted i 1787.
Václav Pladsen
Václav Pladsen (Vaclavske Namesti) er en del af Den Nye By (Nove Mesto). Oprindeligt
blev den brugt til hestemarked, men i dag har hotellerne, restauranterne, natklubberne
og butikkerne taget over.
Det mest berømte af alle hotellerne er Hotel Evropa, der blev opført mellem 1903
og 1906. I dag virker det lidt nedslidt hist og her, men det ændrer ikke ved den
prægtige facade i jugendstil. En stor del af interiøret i stueetagen er også det
oprindelige.
Det er dog ikke kun kapitalisme i form af hoteller og restauranter, der omgiver
pladsen. Også Nationalmuseet, Statsoperaen og Skt. Maria Snekirken ligger også omkring
Václav Pladsen.
Pladsen har også lagt brosten til en lang række begivenheder i nyere tjekkisk historie.
Det var her, at studenten Jan Palach brændte sig selv i 1969, og samme sted at en
demonstration mod politibrutalitet endte i Fløjlsrevolutioner, der førte til kommunismens
fald.