Shopping i Rom
Rom har siden tidernes morgen været centrum for verdenshandel. I Roms storhedstid
blev de bedste håndværkere flyttet til byen, hvor de forarbejdede en lang række
materialer fra de fjerneste egne af det romerske imperium.
I dag er en del af håndværkerne naturligvis forsvundet, men
Rom har stadig en stærk tradition for kunsthåndværk. I Palazzo delle Esposizioni
er det muligt at købe brugskunst fremstillet af en lang række kendte designere.
Der er ikke så mange stormagasiner som i andre europæiske storbyer. I stedet kan
man tage til indkøbscentret Cinecittá Duo Centro Commerciale med godt 100 butikker.
Færdigsyet, italiensk modetøj er ikke billigt, men det er ofte stadig billigere
end de fleste andre steder. Alle de store, italienske modehuse er koncentreret i
gaderne omkring Den Spanske Trappe. Her ligger bl.a. Prada, Gucci og Giorgio Armani.
Rom er også kendt for de mange friluftsmarkeder. Det mest kendte af dem alle er
Campo de’Fiori, hvor man kan købe alt indenfor fødevarer. Er man til gamle bøger,
bør man besøge Mercato delle Stampe, mens Porta Portese markedet kan byde på alt
fra gammelt skrammel til små loppemarkedsfund.
Vil du vide, hvor de enkelte shopping-muligheder er, så kan du finde dem på
kortet over Rom.
Find de billigste og bedste Hoteller og Flybilletter