Shopping i Paris
Paris er vel om nogen by indbegrebet af luksus.
Her finder man da også både stormagasiner med de kendte mærkevarer og små specialbutikker
med alt fra gaver til oste.
På Seinens venstre bred finder man bl.a. stormagasinet Le Bon Marché, der er tegnet
af Gustav Eiffel med en fin fødevareafdeling. Er man på udkig efter gør-det-selv-udstyr,
er BHV stedet. Endelig er der Virgin Megastore med et stort udvalg af CD’er og bøger
og FNAC Digitale med det sidste nye indenfor computer-udstyr.
Den største samling haute couture huse findes på højre bred. De fleste ligger i
eller nær Rue du Faubourg-St-Honoré. Her finder man bl.a. Christian Dior, Pierre
Cardin, Chanel, Yves Saint Laurent og Giorgio Armani.
På Rue Mouffetard markedet sælges oste og kvalitetsprodukter mens Marché de la Porte
de Vanves har et stort udvalg af gamle bøger, postkort, porcelæn og musikinstrumenter.
Billige souvenirs kan fås på Rue de Rivoli, mens Cartier (f.eks. på Rue de la Paix)
er leveringsdygtig i dyre smykker. Alt er til salg i
Paris.
Vil du vide, hvor de enkelte shopping-muligheder er, så kan du finde dem på
kortet over Paris.
Find de billigste og bedste Hoteller og Flybilletter